Referat af ekstraordinær generalforsamling i Kalundborg Golfklub den 17. juni 2021.

 

Den ordinære generalforsamling for Kalundborg Golfklub havde den 27. maj 2021 godkendt at Vedtægter for Kalundborg Golfklub § 15 stk. 2. ændres, således at det er det foreløbige regnskab for beretningsåret, der udsendes til medlemmerne inden den 10. februar efter regnskabsåret. Det reviderede regnskab skal herefter udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

 

Da 2/3 af klubbens medlemmer ikke var til stede ved generalforsamlingen, er der jfr. Vedtægterne § 19 stk. 2 indkaldt til ekstraordinær generalforsamling.

 

Der mødet 5 stemmeberettigede medlemmer op til den ekstraordinære generalforsamling

 

Ad. Pkt. 1. Valg af dirigent

Thomas Andersen blev på bestyrelsens forslag valgt som dirigent.

 

Ad. Pkt. 2. Godkendelse af forslag til ændring af klubbens vedtægter

Godkendt enstemmigt, at § 15 stk. 2 ændres, således, at det er det foreløbige regnskab for beretningsåret, der udsendes til medlemmerne inden den 10. februar efter regnskabsåret. Det reviderede regnskab skal herefter udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.

 

Ændringen indskrives i klubbens vedtægter.

 

Ad. Pkt. 3. Valg af 2. suppleant

Niels Melchiorsen blev valgt.

 

 

Den ekstraordinære generalforsamling sluttede kl. 19.10.

 

 

 

 

For referatet:

 

 

 

Vini Lindhardt, formand, den 19. juni 2021

 

 

 

Godkendt af Thomas Andersen, dirigent, den 19. juni 2021