Referat af bestyrelsesmøde den 12. december 2024 kl. 17.30-21.00

Sted: Mødelokale over café.

Tilstede var: Sven Gabe, Karin Holm, Max Anthoni, Esben Lambreth, Martin Jensen, Britt Andersen, Anita Holm og Vini Lindhardt

Referat:

Ad. Pkt. 1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Ad. Pkt. 2. Orientering om budget 2024 pr. 30. oktober og økonomi generelt.

Orienteringen taget til efterretning. Der er ingen væsentlige afvigelser i forhold til budgettet.

 

Ad. Pkt. 3. Orientering om møde i baneudvalg og det videre arbejde med strategi for banen, herunder investeringer i robotter.                  

  • Dato for møde med Husqvana – kommer fra Micki primo januar
  • Dato for møde med bestyrelserne for Manne-, Dame- og seniorklub repræsentant fra begyndergruppen – dato fastlægges efter møde med Husqvana
  • Input vedrørende forslag til serviceaftale på Belrobotics – andre klubber har fravalgt serviceaftaler pga udgifterne og bindingsperiode på 5 år.

På kommende bestyrelsesmøder drøftes anskaffelse af robotter videre. Bestyrelsen er fortsat indstillet på overgang til pasning af banen med robotter. Men hvilke, hvor mange, på hvilke arealer og hvornår skal drøftes nærmere.

Ad. Pkt. 4. Orientering om møde med Web-Koncept og de modtagne tilbud

På møde er modtaget to tilbud på etablering af hjemmeside. Indholdsmæssigt er det samme produkt der leveres, men det ene tilbud er for en hjemmeside i 2 og det andet løber over 6 år. Der er tale om en hjemmeside løsning, der har fokus på markedsføring af klubben.

Orienteringen blev taget til efterretning. Bestyrelsen fandt udgiftsniveauet for højt og ønskede en nærmere drøftelse af hvad hjemmesiden skal bruges til målgrupper m.v. Oplæg ønskes på et af de kommende bestyrelsesmøder til nærmere drøftelse. René Kristensen indbydes til drøftelsen.

Ad. Pkt. 5. Budgetforslag 2025 til drøftelse og godkendelse

Forslag til budget blev omdelt og bestyrelsen blev orienteret om budgetforudsætningerne vedrørende medlemstal m.v.

Medlemstallet pr. 1. januar 2025 er 486 fuldtidsmedlemmer. Det forudsættes bl.a. at der i løbet af 2025 rekrutteres nye 63 medlemmer, herunder 30 prøvemedlemmer. Budgetmæssigt 40 fuldtidsmedlemmer. Der budgetlægges med et positivt resultat på 103.000 kr., der er en nødvendig budgetreserve.

Budgetforslag og budgetforudsætninger blev godkendt. Vedhæftes referatet. Budgettet fremlægges på Generalforsamlingen.

På bestyrelsesmøde 9. januar fremlægges oplæg vedrørende

  • Kontingentformer og niveauer – nogle vil kræve vedtægtsændringer
  • Priser for golfbiler.

Ad. Pkt. 6. Orientering om drøftelse med Begyndergruppen om oplæg til Begynderforløb m.v. og godkendelse af revideret oplæg

Begyndergruppen havde drøftet oplæg om begynderforløb fra sidste bestyrelsesmøde, og havde følgende ønsker, der er indskrevet i Oplæg om Begynderforløb:

  • At der etableres Onsdagsmatcher, der som Kaninaftenerne skal være for nye golfspillere og deres hjælpere. Og som nyt skal klubbens øvrige medlemmer, der ønsker at spille en 9-hullers match indbydes til at deltage.
  • Bagni blokeres til gunstart. Herudover bookes 3 tee-tider på forni fra 16.50 til 17.10 til løbende start. Begyndere og hjælpere har fortrinsret til at spille bagni.
  • Begyndergruppen ønsker at etablere en egentlig klub – Onsdagsklub, på linje med de øvrige klubber i klubben. Onsdagsklubben vil stå for afviklingen af Onsdagsmatcherne.
  • Begyndergruppen/Onsdagsklubben ønsker en repræsentant i Baneudvalget.

Bestyrelsen godkendte det reviderede forslag til Begynderforløb m.v. idet det er et krav til den kommende Onsdagsklub, at begyndere og deres hjælpere har fortrinsret til at spille bagni og at klubben forpligter sig til at der rekrutteres hjælpere. Det er en forudsætning for at bagni blokeres til gunstart onsdag aften, at begyndere og deres hjælpere spiller denne aften.

Onsdagsmatcherne evalueres i en dialog mellem bestyrelsesrepræsentanter og Onsdagsklubben 4. juni 2025.

I konsekvens af at Onsdagsklubben overtager ansvaret for spil med begynderne besluttede bestyrelsen at Begynderudvalget nedlægges og eventuelt tilbageværende opgaver overgår til Rekrutteringsudvalget. Esben og Britt aftaler nærmere vedrørende kommende arbejde i Rekrutteringsudvbalget.

Regelundervisning og mentorer for begyndere ligger i eget regi.

 

Ad. Pkt. 7. Rammer for regionsgolf 2025 til godkendelse

  1. januar 2025 er der frist for tilmelding af hold til Regionsgolf 2025. Der er skrevet til holdkaptajner om de ønsker at fortsætte og om deres forventninger til spillere til egne hold.

Bestyrelsen godkendte;

  • At der kun tilmeldes hold, hvor der ved tilmeldingsfristen er holdkaptajner og en rimelig forventning til tilstrækkelige spillere til holdene og
  • At matcherne på hjemmebane primært placeres således; én match på torsdage, fredage eftermiddage/aftner og om eftermiddagen i weekenderne. Veteranhold, hvor der pt ikke er nogen, kan placeres om formiddagen.

Ad. Pkt. 8. Nyt fra udvalgsformænd og formand – orientering

  • Baneudvalget – der spilles til vintertee-steder og Vintergreens. Forni er lukket.
  • Husudvalg – Intet nyt.
  • Begynderudvalg – Nedlægges ovenfor
  • Matchudvalg – Matchprogrammet er klar og blokeringer lægges i Golfbox.
  • Juniorudvalg – Intet nyt.
  • Eliteudvalg – Intet nyt.
  • Rekrutteringsudvalg – Udvalget indkaldes til planlægning af sæson 2025.
  • Sponsorudvalg – Der arbejdes på at få udformet og fornyet kontrakter.
  • Formand
    • Status for Trackmann – forventningerne til brug holder. Indtægt i november på ca. 19.000 kr.
    • Status for donationer – der mangler stadig 10 for at nå de nødvendige 100. Medtages i nyhedsbrev.

Pkt. 9. Kommunikation/Nyhedsbrev – forslag til temaer

Nyhedsbrev udsendes med emnerne, regionsgolf, donationer, dato for generalforsamling, og sekretariatets julelukket.

 

Pkt. 10. Eventuelt

Input til generalforsamlingen den 25. marts 2025.

Generalforsamlingen holdes på Skolen ved Herredsåsen. Per Nykjær indbydes til at være dirigent.

 

Pkt. 11. Næste møde

Den 9. januar 2025 kl. 18.00 til 21.00.

Punkter:

  • Indtægter, strategi og konkrete forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer.
  • Udkast til sammenhængende strategi 2025-2028
  • Forslag til revideret opgave og kompetenceplan
  • Betaling for brug af golfbiler