Referat af bestyrelsesmøde den 10. oktober 2024 kl. 19.00-21.30
Tilstede var: Sven Gabe, Karin Holm, Max Anthoni, Esben Lambreth, Britt Andersen, Anita Holm-Jensen, Vini Lindhardt og Thomas Andersen.
Afbud: Martin Jensen og Jan Røgilds
Referat
Ad. Pkt. 1. Godkendelse af dagsorden
Godkendt, dog udgik pkt. 2 og Baneudvalget blev tilføjet under pkt.8.
Ad. Pkt. 2. Nyt fra Baneudvalget og banedriften
Udgik
Ad. Pkt. 3. Orientering om budget 2024 pr. 15. september og økonomi generelt
Bilag:
- Budgetrapport pr. 1. oktober 2024. Omdeles.
Budgetrapporten blev gennemgået og taget til efterretning. Indtægterne på greenfee er stadig mindre end budgetteret. Samlet forventes der stadig et mindre overskud i 2024.
Ad. Pkt. 4. Status på medlemmer pr. 15.9.2024.
Der er p.t. 45 nye seniormedlemmer og 15 nye juniorer i 2024. Det modsvares af 35 seniorer der har meldt sig ud af klubben og 13 overgår til passive medlemmer. 8 udmeldte juniorer.
Der resterer stadig afklaring for 7 prøvemedlemmer og 4 udlændinge.
Ad. Pkt. 5. Opfølgning på beslutninger vedrørende Trackman
Bestyrelsen besluttede at prisen pr. time for booking af Trackmann i kommende vintersæson bliver 100 kr. Ingen variation over tidspunkter. Vi har brug for at kende forbrug inden evt. differentiering.
Aftale om adgangskode og betalingsmodul blev gennemgået. Karin stå for indgåelse af aftale med Golfbox.
Udstyret opsættes efter sidste klubaktivitet den 3. november. Herefter udarbejdes vejledninger, information om åbningstider m.v. Dato for start udmeldes primo november.
Ad. Pkt. 6. Aftale vedrørende rengøring af klubhus, cafe, toiletter og kontor – fortroligt
Bestyrelsen drøftede, hvordan de kommende rengøringsopgaver skal varetages. Dels foranlediget af, at de ungarbejdere, der har varetaget opgaven, stopper og dels i lyset af øget behov om vinteren som følge af nye indendørs træningsmuligheder i klubhuset.
Vini og Max følger op og vender tilbage til bestyrelsen med konkret forslag.
Ad. Pkt. 7. Tilmelding af hold til Danmarksturneringen i 2025
Bestyrelsen godkendte, at der for sæson 2025 tilmeldes to herrehold, et i 4. division og et i kvalifikationsrækken samt et seniorhold -mixhold.
Ad. Pkt. 8. Nyt fra udvalgsformænd og formand – orientering
Husudvalg
Der pågår dialog med Kalundborg Kommune om el-forbrug og muligheder for reduktion af forbrug. Møblerne på terrassen tages ind snarest. Kaffemaskinen repareres hurtigst muligt.
Begynderudvalg
Duffers day er afholdt med succes.
Matchudvalg
Udvalget har holdt møde og drøftet erfaringerne fra indeværende sæson. Der søges en afklaring af placering af Røsnæs Open. Der er to matcher tilbage i år – Afslutningsmatch og Andematchen.
Juniorudvalg
Udvalget skal samles og drøfte vinteraktiviteter. Vini kontakter Martin.
Eliteudvalg
Intet nyt.
Rekrutteringsudvalg
Intet nyt.
Sponsorudvalg
Der arbejdes på fornyelse af aftaler m.v.
Formand
Der afholdes infomøde om Golfbox den 23.10. kl. 19.00 for bestyrelsens medlemmer m.fl. Rene og Thomas står for arrangementet.
Baneudvalget
Greenkeeperne er i gang med vinterforberedelserne. Der er p.t. ikke planer om banelukning, det afventer vejret m.v.
Der er indkøbt en tørveskærer til brug i vådområderne. Bestyrelsen ønsker at mulighederne for opsamling af afklip i roughen undersøges.
Baneudvalget har besluttet at medlemmerne skal have mulighed for at komme med forslag til banen. Der udsendes mail herom med svarfrist 15. november. Svarende vil indgår i det planlægningsarbejde bestyrelsen starter op på strategiseminaret den 2. november. Det forventes fulgt op af et medlemsmøde med forslag til konkrete drifts- og udviklingsplaner.
Ad. Pkt. 9. Demo af Players First v. Thomas Andersen
Thomas viste hvordan vi kan anvende Players First. Alle opfordres til at benytte adgangen til medlems- og gæsteundersøgelsen forud for Strategiseminaret.
Ad. Pkt. 10. Nyt fra Pro/sekretariat
Sekretariatet er i uge 42 begrænset åbent pga at Thomas har ferie. Nærmere offentliggøres på hjemmeside og i greenfeerum.
Fastlæggelse af åbningstider på kontoret i november og december afventer de nærmere planer vedrørende adgang til Trackmann.
Ad. Pkt. 11. Opgaver til bestyrelsesmedlemmerne til seminaret den 2. november.
Esben, Britt og Vini arbejder på forslag til program for Strategiseminaret. Det udsendes i uge 42. De foreløbige temaer er banen, rekruttering og begyndere, fastholdelse, frivillighed og optimering af indtægter.
Ad. Pkt. 12. Kommunikation/Nyhedsbrev – forslag til temaer
Elitehold i 2025, indendørs træningsfaciliteter, Regionsgolf/venskabsgolf – informøde og de to sidste matcher
Ad. Pkt. 13. Eventuelt
Intet.
Ad. Pkt. 14. Næste møde
- november 2024 kl. 18.00. – bemærk der er tale om et nyt tidspunkt.