Referat af bestyrelsesmøde den 10. oktober 2021 kl. 19.00 i Klubhuset

Til stede var: Sven Gabe, Karin Holm, Max Anthoni, René Kristensen, Niels Melchiorsen og Vini Lindhardt(referent).

Afbud: Ann Bille og Hans Peter Sørensen.

 

Ad. Pkt. 1. Godkendelse af dagsordenen

Godkendt.

Ad. Pkt. 2. Orientering fra Jesper om status for arbejdet på banen og diverse projekter.

Jesper gav en orientering om status for arbejdet på banen, bemandingssituationen og opfølgning vedrørende vandingsanlæg, hegn langs cykelstien og vaskeplads ved materielgården.

 

Ad. Pkt 3. Status på budget 2021 og medlemstal.

Budgettet blev gennemgået. Der har været en del ikke planlagte udgifter i forbindelse med banedriften hen over sommeren/efteråret. Der er en positiv udvikling i indtægter, både kontingenter og greenfee. Den samlede budgetramme forventes holdt.

I forhold til medlemstallet er der 61 ny indmeldte og 11 genaktiverede, i alt 72 indmeldelser. De fordeler sig med 39 fuldtidsmedlemmer, 3 passive, 7 juniorer, 1 yngling, 2 puslinger og 11 prøvemedlemmer og 9 ny indmeldte er stoppet. Der har i alt været 52 prøvemedlemskaber, hvor 32 fortsætter, 11 stadig er aktive prøvemedlemmer og 9 er stoppet.

35 fuldtidsmedlemmer har meldt sig ud. 11 er overgået til passive. 4 ynglinge og 6 passive har meldt sig ud.

Der har været stor succes med rekrutteringsaktiviteterne.

Ad. Pkt. 4. Evaluering af sæson 2021 og drøftelse af forslag der har budgetmæssige konsekvenser i 2022

Punktet afventer at Karin får budgetforslag inde fra udvalgene.

Ad. Pkt. 5. Bortforpagtning af cafedriften

Ingen har søgt på det offentliggjorte opslag.

Opslaget gentages på de sociale medier. Sven tager kontakt til mulig interesseret.

Der er enighed om at der skal findes en model for cafedriften, måske en overgangsordning for 2022.

Ad. Pkt. 6. Nyt fra udvalgene

Sponsorudvalget ved René Kristensen:

Der er behov for nye medlemmer til udvalget fra den kommende sæson. Udvalget følger op på sæsonnen på kommende møde.

Baneudvalget ved Max Anthoni:

Sammensætningen af baneudvalget er klar; Jan Døj(seniorklubben), Eva Nielsen(Dameklubben) Kurt Creutzburg (manneklubben)og Claus Olsen(eliten)

Husudvalget ved Sven Gabe:

Klubben får mulighed for at låne en ekstra golfbil. Leje 100 kr. mere end for vores egne pga bedre kvalitet. Kan være tilkøb for dem der har abonnement.

Juniorudvalget ved Thomas Andersen:

Også i dette udvalg er der brug for nye medlemmer.

Matchudvalget ved Thomas Andersen:

Afslutningsmatch den 24. oktober 2021 og Mortens match den 7. november 2021.

 

 

Ad. Pkt. 7. Eventuelt

Thomas udsender nyhedsbrev i kommende uge, herunder med omtale af opfordring til at indbetale donationer til klubben, der kan danne grundlag for momskompensation.

 

Ad. Pkt. 8. Næste møde den 9. november kl. 19.00 i klubhuset.

 

For referatet

Vini Lindhardt