Referat af ekstraordinær generalforsamling den 7. april 2019 i Kalundborg Golfklub

Dagsorden i henhold til klubbens vedtægter:

1. Valg af dirigent

2. Godkendelse af forslag til ændring af klubbens vedtægter § 19 stk. 5.

Den ordinære generalforsamling har den 12.3.2019 godkendt ændring af vedtægten § 19 stk. 5, således at eventuelt overskud ved opløsning af klubben tilfalder almennyttigt børne- og ungearbejde i Kalundborg kommune i stedet for Dansk Golfunion.

Forslaget skal på den ekstraordinære generalforsamling tiltrædes af 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede for at kunne træde i kraft.

Bestyrelsen indstillede forslaget til godkendelse.

Referat

Der var fremmødt 12 stemmeberettigede medlemmer fra klubben.

Ad. Pkt. 1. Valg af dirigent
Vini Lindhardt blev valg som dirigent.

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt den 22. marts 2019.

Ad. Pkt. 2. Godkendelse af forslag til ændring af klubbens vedtægter § 19 stk. 5.
Forslaget blev godkendt enstemmigt.

Vedtægtsændringen vil herefter blive indarbejdet i klubbens vedtægter.

Referatet godkendt den 2. maj 2019

Vini Lindhardt Kim Bjørn
Dirigent Næstformand

Bestyrelsen