Hej alle.

Så har vi spillet et par mandage i Dameklubben ⛳ og fra på mandag kan vi spise i cafeen, men det bliver i privat regi.

Forsamlingsforbudet på 10 gør, at vi ikke må være samlet i Dameklub regi. Men vi kan bestille mad i cafeen inden vi går ud 😊 og spise sammen i den bold vi har gået.

Regler for spisning indendørs kræver negativ corona test der max er 72 timer gammel eller coronavaccine (corona vaccination). Ved spisning udendørs kræves ingen test.

Fra på mandag skriver man sig på seddel i ‘hønsehuset’ senest kl 16.

Samling vil stadigvæk foregå udenfor før vi går ud kl 16:15.

Aflevering af scorekort på bordet i ‘hønsehuset’ 😉

Vi kan stadigvæk ikke være ‘sammen’ mere end 10 indendørs, så vi kan ikke dele præmier ud. Det har vi valgt at gøre når man må være samlet 50 indendørs d. 21/5 😊

Forsamlingsforbudet indendørs pr d. 6/5: 25 og d. 21/5: 50. Vi er derfor blevet nødt til, at flytte vores venskabs match mod Dragsholm fra d. 17/5 til d. 31/5, så vi kan være samlet indendørs efter matchen.

Vi ses til nogle dejlige golfrunder ⛳🏌️ 😉