Kære medlemmer i Kalundborg Golfklub

Pr. 1 januar 2019 træder en grundlæggende revision af golfreglerne i kraft. I har sikkert allerede hørt en del om disse ændringer.

Hovedformålet er en forenkling af reglerne, så de er lettere at forstå og huske. 34 regler er blevet til 24 regler.

Der er 6 hovedtemaer i ændringerne:

  1. Spiltempoet skal op, det skal tage kortere tid at spille en runde golf
  2. Der udvises mere tillid til spillerne, i en række situationer er det den enkelte spiller der selv vurderer en situation
  3. Der er etableret mere ensartede forhold i forbindelse med slag
  4. Reglerne for drop er forenklet og gjort ens
  5. Ensartede regler ved tilfældigheder
  6. Forholdene på greens er harmoniseret og forenklet.

Der er mange måder at lære de nye regler på.

Fra klubbens side tilbyder vi introduktion og undervisning i de nye regler i Klubhuset efter følgende plan:

Oversigt over tidspunkter for introduktion/undervisning

TidspunktUndervisereMålgrupper
2018
Tirsdag d. 20.11.18 kl. 19.00-21.00Hans Peter/LarsSeniorer
Søndag d. 9.12.18 kl. 13.00-15.00Hans Peter/LarsSeniorer
 
2019
Lørdag d.12.1.19 kl. 13.00-15.00ViniJuniorer
Lørdag d. 9.2.19 kl. 13.00-15.00ViniJuniorer
Tirsdag den 19.2.19. kl. 19.00-21.00Karl/SteenSeniorer
Søndag den 24.2.19 kl. 13.00-15.00Karl/SteenSeniorer
Lørdag d. 2.3.19 kl. 13.00-15.00ViniJuniorer
Efter sæsonstart – tilbud til ”klubberne”
Mandag d. 1.4.19* – efter spilViniDameklubben
Tirsdag d. 2.4.19* – efter spilLars/Hans PeterHerreklubben
Onsdag d. 3.4.19 – efter spilLars/Hans PeterBegynderaften
Torsdag d. 4.4.19* – efter spilSteen/KarlSeniordag
Fredag d. 5.4.19 – efter spilViniJuniorer

* Klubberne kan aftale andre datoer med underviserne.

Vi har anført de primære målgrupper for introduktionen/undervisningen, men alle klubbens medlemmer er velkomne på alle aftner.

For begynderne vil der være opdatering på de nye regler løbende på begynderaftnerne i sæson 2019.

Materialer der bruges ved introduktionen/undervisningen i klubben

Udgangspunkt for introduktionen og undervisningen er det materiale Dansk Golf union har udarbejdet.

Lommeguide eller Regelbog

Alle medlemmer får udleveret enten Lommeguiden eller Regelbogen efter eget ønsket.

Lommeguiden svarer til den kendte ”Golfregler i bobler” og er en let tilgængelig gennemgang af de vigtigste regler med mange illustrationer.

Regelbogen minder om den kendte Regelbog, dog er der tilføjet en række forklarende illustrationer. Denne findes også som App.

Ved deltagelse i regelundervisning på en af de nævnte datoer vil deltagerne få udleveret enten Lommeguiden eller Regelbogen.

Deltager I ikke i regelundervisningen udleveres Lommeguide eller Regelbog ved henvendelse i sekretariatet og vi tager dem med ved de første arrangementer i sæson 2019 ex. Generalforsamling, Åbningsmatch m.v.

Ønskes begge bøger, betales der 30 kr. for den ene.

Materialer der stilles til rådighed fra Dansk Golf Union

Nedenfor følger link til diverse materialer der ligger på DGU’s hjemmeside.

De fuldstændige golfregler 2019:
https://www.randa.org/da-dk/rog/2019/pages/the-rules-of-golf

Fra gammelt til nyt:

https://spilmed.danskgolfunion.dk/fra-gammelt-til-nyt-19/#/?_k=5d0u80 

For begyndere:

https://spilmed.danskgolfunion.dk/begynderkursus-golfreglerne-2019/#/?_k=c9u968 

De vigtigste ændringer:

https://www.youtube.com/watch?v=oW5HGPa3UKs&feature=youtu.be

Rundtpå banen:
https://spilmed.danskgolfunion.dk/golfhullet-2019/#/?_k=lpf84k

Etiketteregler:
https://spilmed.danskgolfunion.dk/etikette-paa-golfbanen/#/?_k=se1myy