
Det perfekte slag gav hole-in-one fra 264 meter
Del indhold
03/08 – 2018 | Martin Rahbech
Der kan skabes gode minder, når fire gode venner samles hjemme i Danmark for at nyde i sommerdag.
En varm sommerdag i solskin blev lagt i Kalundborg Golfklub, og der blev skabt et minde, der ikke bliver glemt. Slet ikke for Simon Fast, der slog hole-in-one på par-4 hullet 13. fra 264 meter.
– Vi er 4 gamle kammerater som er ude og spille en sommerferierunde i Kalundborg. Vi kender hinanden fra da vi alle 4 spillede på Kalundborgs elitehold, men det er ved at være noget tid siden. I dag er det vist kun Fast som stadig har niveau til det med hcp 1, men da han er flyttet til Dubai for at arbejde og kun er hjemme på kort visit, bliver det heller ikke til det store for ham, fortæller Samuel Halldorsson til Golf.dk
Han fortæller videre om oplevelsen på 13. hul.
– På runden bliver der ikke spillet specielt prangende, men den sædvanlige makkermatch gør selvfølgelig at der er masser af spænding og da vi når hul 13 et 264m langt par-4 hul er Fast og hans makker Peter 2 bagud til Sune og Samuel. Da de jo er bagud, aftaler de at det er slut med at holde igen, og tager begge deres drivere frem på drivebare par-4 som trods alt har en stor sø, og en green som ligger på et plateau godt gemt bag et par bunkere.
Alle slår gode drives på hullet, og da vi når Green kan vi se Sune, som er lidt i højre, Peter som ligger lige til venstre for greenen og én i bunker.
Inden vi får set hvilken bold der ligger i bunker, kommer Peter forbi hullet og udbryder “der ligger en bold i hullet”. Der er ikke helt nogen der tror på det i 1. omgang, så først da han med en alvorlig mine siger “der ligger altså en titleist 4 i hullet” tror vi på det, alle jubler imens vi prøver at forstå at vi har været vidende til en HIO på et par-4 hul – ret vildt. Det viser sig dog at både Samuel og Fast spiller med en Titleist 4, så vi måtte hurtigt få afklarer hvem der skulle i bunker, og hvem der skulle have whiskey, og det var tydeligt at det var Simon Fast’ der fik whiskeyen, da reklamen på hans bold var synlig inden bolde var kommet op. Der blev selvfølgelig alligevel jublet helt vildt af alle. Det var i øvrigt Simon` første HIO, fortæller Samuel Halldorsson.
De fire spillere var udover Samuel Halldorsson og Simon Fast Peter Skovhus og Sune Kim Olsen.