GENERALFORSAMLING

Ordinær generalforsamling afholdes

på Skolen ved Herredsåsen, Aulaen

Klosterparkvej 175

4400 Kalundborg

Tirsdag den 25. marts 2025 kl. 19.00

 

Dagsorden i henhold til klubbens vedtægter:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om klubbens virksomhed i 2024
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab for 2024
  4. Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af indskud og kontingent for 2025
  5. Forslag fra bestyrelsen
  6. Forslag fra medlemmerne
  7. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  9. Valg af 2 revisorer og revisorsuppleant
  10. Eventuelt

Ad. Pkt. 3. Det reviderede regnskab vedhæftes indkaldelsen.

Ad. Pkt. 4. Budget for 2025 fremgår af det udsendte regnskab for 2024.

Forslag til kontingenter og boldabonnement for 2025:

  • Seniorer – 6.640 kr.
  • Flexmedlemmer – 995 kr.
  • Langdistancemedlem – 3.800 kr.
  • Junior – 1.450 kr.

Juniorer betaler kontingent efter 3 måneders prøveperiode.

  • Ung-senior– 2.700 kr.
  • Puslinge – 425 kr.
  • Passive – 500 kr.
  • Prøvemedlemmer – 995 kr. – 3 måneders prøvemedlemskab.
  • Indskud – 0 kr.
  • Boldabonnement – 180 kr.

Baggrunden for de nye medlemsformer, flexmedlemskab, langdistancemedlemskab og ung-senior fremgår af bilag til indkaldelsen. Der er tale om en vedtægtsændring.

Såfremt Generalforsamlingen godkender indgåelse af ny leasingaftale jfr. pkt. 5 vil de øgede leasingudgifter i forhold til det fremlagte budget blive finansieret via de afsatte midler til leasing, reducerede udgifter til brændstof samt mindre sommerferieassistance til banedriften.

Ad. Pkt. 5. Forslag fra bestyrelsen

Forslag 1: Forslag til Pay and Play

Bestyrelse forslår, at der etableres to muligheder for Pay and Play på Kalundborg Golfbane med mulighed for booking via BookGolf.dk. Dels uændret på par 3 banen og som noget nyt på hul 1 til 9 på et begrænset antal tee-tider, fredag aften samt lørdag og søndag eftermiddag, hvor der er meget begrænset spil.  Forslaget uddybes nærmere i bilag til indkaldelse.

Forslag 2: Godkendelse af Leasingaftale

Bestyrelsen anmoder, jfr. § 14 i klubbens vedtægter Generalforsamlingen om godkendelse af, at Kalundborg Golfklub pr. 1. april 2025 indgår en leasingaftale med Leasing Fyn på 1.139.000 kr. ex. moms. til finansiering af køb af 4 robotklippere og en greenklipper. Forslaget uddybes nærmere i bilag til indkaldelsen.

 

Ad. Pkt. 6. Forslag fra medlemmerne

  1. Forslag fra Hans Erik Vilholm:

”Alle af klubbens matcher skal være angivet på tidsbestillingen i Golfbox.” Forslaget med begrundelse fremgår af bilag til indkaldelsen.

  1. Forslag fra Hans Erik Vilholm:

”De underklubber i Kalundborg golfklub, som er ekskluderende for andre medlemmer, skal bidrage til fællesklubbens økonomi for retten til af reservere tid på golfbox med et beløb som årligt fastsættes af generalforsamlingen. Omfanget af reserveringer besluttes af generalforsamlingen.” Forslaget med begrundelse fremgår af bilag til indkaldelsen.

Ad. Pkt. 7. Valg af bestyrelsesmedlemmer

Sven Gabe, Max Anthoni, Martin Jensen og Vini Lindhardt er på valg. Sven Gabe og Max Anthoni ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslår valg af Anita Holm-Jensen til bestyrelsen.

Ad. Pkt. 8. Valg af suppleanter til bestyrelsen

Bestyrelsen forslår Max Anthoni og Jan Røgilds.

Ad. Pkt. 9. Valg af to revisorer og revisorsuppleant:

Bestyrelsen foreslår genvalg af Johnny Christensen og Kristian Pedersen som revisorer.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Flemming Røen som revisorsuppleant.

 Bestyrelsen