Abacus cup 2018

Abacus cup 2018

Abacus Cup (tidligere også Synoptik Cup) har været en populær turnering i klubberne igennem en række år. Dansk Golf Union har desværre ikke kunne finde en hovedsponsor til turneringen i år, men da vi ved at turneringen skaber stor værdi for de deltagende klubber og at abacus gerne vil fortsætte som præmiesponsor, ønsker DGU at turneringen fortsætter som hidtil.
For at turneringen skal kunne fortsætte på samme vilkår som tidligere, er DGU nød til at sætte deltagergebyret op for turneringen. Prisen har tidligere været 500 kr. og i 2018 vil det koste klubben 1.500 kr. at deltage i abacus cup 2018. Beløbet dækker klubbens deltagelse i landsdelsfinalen og evt. landsfinale. (Greenfee, morgenkaffe, frokost mm.)

Hvorfor skal jeres klub deltage?
Formålet med turneringen er at øge interessen for klubbernes eksisterende turneringer med breddespillerne i fokus. Det giver klubberne mulighed for, at breddespillerne kan komme ud og repræsentere klubben og dyste mod andre klubber i en landsdækkende turnering.

Om abacus cup
Med udgangspunkt i klubbernes egne turneringer samler spillerne point til en rangliste opdelt i fem handicapgrupper, og dette håndteres automatisk i Golfbox. Når sæsonen er slut, udgør de fem ranglistevindere klubbens abacus cup hold. Dette hold repræsenterer klubben og skal dyste mod de andre klubbers hold i en landsdelsfinale og eventuelt videre i en afsluttende landsfinale.
Turneringen er for alle klubbens fuldgyldige medlemmer, som er født i 1999 eller tidligere, og som har hjemmeklub i klubben og max handicap 42.

Turneringen spilles som en kvalifikationsturnering, hvor alle tilmeldte klubbers medlemmer kan spille sig til en placering på en af de 5 abacus cup ranglister og dermed kvalificere sig til
klubbens abacus cup hold. Turneringen opfordrer klubmedlemmerne til at deltage
i så mange af klubbens turneringer som muligt.

Udvælgelse af tællende turneringer

Hver klub udvælger efter eget valg minimum 3 turneringer.
Turneringerne skal være generelt åbne for klubbens medlemmer
og individuelle slagspils- og stablefordturneringer over 18, 36, 54 eller 72 huller.
Turneringer afviklet f.eks. som flagmatch, lakridsmatch eller texas scramble
kan ikke indgå. Turneringernes handicapgrupper behøver ikke at følge
abacus cups handicapgrupper.

Udvalgte turneringer i Kalundborg
Forårs-Match
Herreshoppen Match
Pink Cup
Klubmesterskaber ( slagspil )

Klubbens egne turneringsbestemmelser er derudover gældende for den enkelte
kvalifikationsturnering. Turneringerne skal spilles i perioden 1. april 2018 til og med 26. august 2018.