Efterår/vinterarbejde på banen 2010/2011
Orientering vedr. ombygning af 14 green
1.november 2010 lægger vi 14 green om. Green lige nu falder ca. 67 cm fra forkant til bag kant på det værste sted. Greens vil fremover få et ensrettet fald på mellem 10-15 cm, for at skabe lidt udfordring på den ny green. Der kommer to områder, et i højre og et i venstre side som kommer til at ligge ca. 20 cm over det midterste område af green, med et kort fald fra begge sidder for at undgå mindst mulig spild plads.
Vi fik sidste år lidt af en overraskelse, da vi begyndte og grave i 17 green og fandt ud af at der ikke var mere end 10 cm jord under græsoverfladen. Vi har derfor besluttet at 14 green skal lægges om på samme måde, da der heller ikke er mere end 10 cm jord på den eksisterende 14 green, hvorimod der i dag er 30 cm jord på den nye 17 green. Det gør at vi ikke behøver at vande dem lige så meget som anlæggets øvrige greens. Det vil have betydning for blandt andet forår og efterår, ved at jo mindre fugtige greens er i overfladen, jo mindre risiko er der for svampe angreb. Det kan have en betydning på den lange bane, da vi ikke må sprøjte mod svamp. Der var også en anden mulighed oppe og vende, det var at fylde jord på forkanten af greens. Men da det vil give en uens jord tykkelse og derved også en forskellighed på hvordan vi skal vande greens, har vi udelukket denne mulighed, desuden ville det kun koste 10.000 mindre at gøre det på den ”forkerte” måde kontra den ”rigtige” måde, som kommer til at koste 32.000 i det hele for materialer.
Sø på hul 7
Det er også blevet besluttet ved sidste baneudvalgsmøde, at der skal gøres noget ved det vand der står i bunkerne på hul 7 omkring green. Derfor bliver der i højre side etableret et par små bakker lige før green i stedet for en bunker, og i venstre side kommer søen som ligger ned bag greens helt op i den eks. bunker. Al jord der bliver i overskud skal bruges til at lave et nyt herre teested på hul 6 helt ude ved markskel.
Åen på hul 4
Åen på hul 4 skal graves i starten af foråret 2011. Der vil inden vi sætter en skovl i jorden blive mærket hvordan åens forløb skal være, og derefter vil der være en dialog med baneudvalget om et evt. forslag kan accepteres. Dame klubben vil også blive spurgt til råds, da de er den gruppe åen rammer mest, dog kun om åens forløb og ikke om placeringen, da åens primære formål er at dræne det vand der kommer ud af bakken.
Med venlig hilsen
Anders Mortensen
Chefgreenkeeper
|